VELKOMMEN

MIN SIDSTE HILSEN

Livet , døden og nærvær

 

For mange er døden et tabu, det er svært at tale om døden, for når vi taler om døden, kommer det, at vi skal miste, tæt på og så undgår vi hellere at tale om det, for så bliver det ikke så virkeligt. Men at vente, med at tage snakken til i 11. time, når vi ligger for døden, gør det ofte svære og akavet at tale om døden, for på det tidspunkt er der mange følelser og faktisk en masse praktiske ting der skal ordnes og tages stilling til og derfor ofte ikke tid til det vigtigste. Så det er aldrig for tidligt, at tage snakken om døden og om det at miste. For at tale om døden og om det at miste, giver bevidsthed og med bevidstheden, en forståelse og ro til ikke at frygte døden og til at acceptere døden som en naturlig del af livet og det at livet har en ende. Tør vi tage den svære snak, bliver vi også mere bevidste i livet og nuet, bevidste om hvad der er det vigtigste lige nu og det vil sætte fokus på nærvær og samhørighed. Det gør den sidste tid meget lettere, for det giver plads til, at være i følelserne for dig og dine pårørende, når der på forhånd er afklaring på alt det praktiske, så det ikke overskygger følelserne. Hvad er det vigtigste lige nu! Det er som sagt aldrig for tidligt at tage den snak, men det kan hurtigt blive forsent.

 

Min veninde fortalte noget tankevækkende, men meget smukt, i forbindelse med hendes fars død: "Da han lå på sit dødsleje, efter kort tids sygdom, sad jeg og holdt ham i hånden til sidste udånding, men jeg kunne ikke give slip. Jeg knugede hans hånd som aldrig før, jeg kunne ikke give slip, for jeg havde jo først lige lært ham at kende".

 

Er du døende , pårørende til en døende, arbejder du professionelt med døende, så kan det som sagt ofte være svært, at være den der tager hul på snakken om døden. Det kan være svært at mødes i et fælles "rum" hvor vi åbent og ærligt kan tale om livet og døden, fordi vi sidder med hver vores følelse. For uanset hvor meget vi ønsker at forstå hinanden, så er det ikke helt muligt, hvis vi ikke selv på egen krop, har oplevet det, som den vi sidder overfor, har oplevet. Lad os sammen skabe fælles "rum" , hvor vi med åbenhed og ærlighed kan mødes nærværende i nuet og lytte. Lad os skabe et rum, hvor der er plads til hinandens følelser og forståelse for hinandens forskellige behov. Lad os sammen bryde tabuet, så det bliver naturligt at tale, om livet, døden og om det at miste, gennem hele livet, fra barn til voksen til gammel, fra rask til døende, i familierne og blandt venner, i skolerne , på arbejdspladserne, i fritidsklubberne og på institutioner. Tør vi sammen skabe det rum, skabes en følelse af samhørighed og det bliver naturligt at støtte hinanden og hjælpe, når vi rammes af sorg i forbindelse med døden og det at miste, i stede for at vi trækker os og gå en stor bue udenom for at undgå, fordi vi ikke ved hvordan vi skal håndtere vores egne følelser og hvordan vi kan støtte andre i deres følelser, uanset om de er tæt på os eller i periferien.

EN DAG TILBAGE

En dag skal vi dø. Ja, men

alle de andre dage skal vi

det ikke.......

 

DINE ORD

Skriv eller fortæl.......

 

INSPIRATION

Kom godt igang.......

Copyright 2016 @ All Rights Reserved Min sidste hilsen